Velkommen

Samarbejdsaftaler

Udredning- og behandlingsgarantien

Undersøgelse og behandling via udredning- og behandlingsgarantien

Hos Center for Hud og Laser, har du mulighed for undersøgelse og behandling via udrednings- og behandlingsgarantien – også kaldet Det udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig behandling.
Når man bliver henvist til udredning eller behandling på et hospital, får man en række forskellige patientrettigheder. Udredningsretten giver patienter ret til at blive undersøgt og udredt inden for 30 dage, når de henvises til et sygehus. Hvis regionen ikke kan leve op til det, har man udvidet ret til at vælge udredning hos et privathospital/klinik – det såkaldte udvidet frie sygehusvalg.

Nedenfor skitseres kort reglerne, men du er dog altid velkommen til at kontakte os via telefon eller e-mail, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Din region kan også være dig behjælpelig med at undersøge dine muligheder. Du kan læse mere om kontakt til regionerne nederst på siden.

Vejledning

Vejledning til reglerne

Reglerne for udrednings- og behandlingsgaranti gælder IKKE ved henvisning til en speciallæge under sygesikring. Hvis din egen læge eller hudlæge henviser dig til et sygehus, træder reglerne om ventetider i kraft. 

For dig betyder det følgende:

  • Du bør modtage et brev i din e-boks inden for 8 hverdage, hvoraf det fremgår hvor og hvornår, du kan tilbydes en tid.

  • Hvis regionen ikke kan tilbyde en udredning indenfor 30 dage, har du ret til at vælge hel eller delvis udredning og behandling hos et af de privathospitaler og klinikker, som Danske Regioner har indgået aftale med. Find dem her.


I dit brev bør det ligeledes fremgå, hvem du skal kontakte for en henvisning til et privat behandlingssted. Find alle behandlere, som har indgået aftale med Danske Regioner:

Gå ind på sundhed.dk
I menuen vælger du øverst til højre: “Sygehusvalg og ventider”
Vælg: “Find privathospital ved ret hurtig udredning og det udvidede frie sygehusvalg”
Herefter følger der en udførlig vejledning til, hvordan du finder frem til din behandler.

Hvis du har en sundhedsforsikring

Gør brug af din sundhedsforsikring hos Center for Hud & Laser

Mange personer har en sundhedsforsikring. Det kan være via deres arbejde eller privat. Børn og unge kan være medforsikret. Tjek din sundhedsforsikring for mere information herom. 

Hvis du ønsker at gøre brug af din sundhedsforsikring hos Center for Hud & Laser, skal du kontakte dit forsikringsselskab for at hør mere om, hvordan du kan bruge din sundhedsforsikring.
Ofte beder de om en kopi af henvisningen fra din praktiserende læge, for at de kan hjælpe dig videre i betalingssystemet. 

Afhængigt af hvilket selskab, du er forsikret af, kan du have mulighed for selv at vælge et privat behandlingssted. 
Man kan blandt andet frit vælge sin hudlæge, hvis man har en sundhedsforsikring hos Danica Pension, Alm. Brand og Codan.

Tal med dit selskab om dine muligheder. 

Kontakt din region

Det er din region, som kan hjælpe dig med den konkrete omvisitering,
men du har også mulighed for selv at vælge dit behandlingssted.

Nedenfor kan du finde kontaktoplysninger til regionerne:

Region Syddanmark
Telefon: 76 63 14 75
Se åbningstider og andre informationer her

Region Midtjylland
Telefon: 78 41 04 44
Se åbningstider og andre informationer her

Region Nordjylland
Telefon: 97 64 80 20
Se åbningstider og andre informationer her

Region Hovedstaden
Telefon: 38 64 99 00
Se åbningstider og andre informationer her

Region Sjælland
Telefon: 70 15 50 01
Se åbningstider og andre informationer her 

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.  

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Center for Hud & Laser